Vælg en side
Loading Events

« All Events

Shu-Bi-Dua 2.0

16. april 2025 • 20:00

350 DKK + 40 DKK gebyr

Når Shu-bi-dua 2.0 i foråret 2025 drager på danmarksturné, venter der fansene en helt særlig
oplevelse af Shu-bi-dua 2.0
Hvis du har fulgt Shu-bi-duas albumudgivelser gennem det seneste halve århundrede, banker dit
hjerte måske lidt ekstra hårdt for en enkelt af udgivelserne. Måske er det 3’eren med ’Hvalborg’,
måske er det 5’eren med ’Den Røde Tråd’. 9’eren med ’Askepot’ eller 13’eren med ’Sexchikane’? For
mange Shu-bi-dua-fans vil det være som at vælge mellem sine egne børn, men det er ikke desto
mindre, hvad medlemmerne af det nuværende Shu-bi-dua 2.0 har skullet – vælge mellem sine
egne børn. I hvert fald i albummæssig forstand.
For når bandet drager på turné i foråret 2025, har de udvalgt ét særligt album, der vil blive opført i
sin helhed. Valget af album er efter længere tids votering internt i Shu-bi-dua 2.0 faldet på
udgivelsen Shu-bi-dua 4 fra 1977, der indeholder numre som ’Vuffeli-vov’, ’McArine’,
’Sommergryder’, ’Mig og så Harry’ og ’Nappa og Nylon’.
”Det er en helt ny ting for os at spille et album i sin helhed til en koncert, men da først idéen var
opstået, var vi fast besluttede. Så handlede det blot om, hvilket album det skulle være,” fortæller
guitarist og Shu-bi-dua-stifter Michael Hardinger.
Forsanger Jørgen Thorup fortsætter:
”Under vores koncerter kan vi godt mærke, hvilke sange publikum er ekstra glade for, men det er
lidt sværere at vide, hvilket album i sin helhed fansene foretrækker. Da vi satte os ned og kiggede
pladerne igennem, nummer for nummer, blev vi dog ret hurtigt enige om, at Shu-bi-dua 4 skulle
være albummet, der skal live-opføres på vores forårsturné i 2025.”
Shu-bi-dua 4 er et af de bedst sælgende album i danmarkshistorien, og i alt er der blevet langet
450.000 eksemplarer af den ikoniske skive over diskene herhjemme.
Forårsturnéen 2025 bliver opbygget på den måde, at første afdeling bliver albummet Shu-bi-dua 4 i
sin fulde længde, mens den efter pausen står på greatest hits i én, lang køre.
”Vi glæder os til at sende vores publikum på en tidsrejse tilbage til 1977. Hvem skulle dengang
have forestillet sig, at vi stadig langt inde i det 21. århundrede ville synge om en hund med fire
poter og en hundej med hår på,” lyder det med et grin fra bassist Kim Daugaard.
28
Shu-bi-dua 2.0 består af:
Michael Hardinger – guitar
Kim Daugaard – bas
Jørgen Thorup – forsanger
B-Joe Johansen – leadguitar
Flemming Olsen – trommer
Rasmus Schwenger – Keys
Shu-bi-dua 2.0 turnéplan forår 2025

Dato

16. april 2025

Type

Stående /Siddende

Billetpris

350 DKK + 40 DKK gebyr

Tidspunkt

20:00

Dørene åbner

19.00

Arrangør

BrandM