betingelser

Salgs- og leveringsbetingelser

1. INDLEDNING
1.1 Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle billetkøb, der foretages via BrandM’s hjemmeside (https://brandmlive.dk/) eller gennem eksterne billetudbyderes billetsystemer, vedrørende koncerter, festivaler eller øvrige events, der arrangeres af HS Inc. 2003 ApS, CVR-nr. 43912321 / BrandM Live (”BrandM”).


1.2 Ved køb af en billet accepterer du samtidig følgende: (i) nærværende salgs- og leveringsbetingelser (”Betingelserne”), (ii) eventuelle særlige betingelser, der er knyttet til det pågældende arrangement, (iii) øvrige vilkår fastsat af BrandM som arrangør samt (iv) de vilkår og regler, der gælder for det relevante arrangement, herunder bestemmelser om adgang, sikkerhed og ophold.


2. SIKKERHED

2.1 BrandM eller den anvendte billetudbyder kan foretage manuel eller automatisk kontrol af ordrer, herunder hvis der er mistanke om misbrug, svig, uautoriseret anvendelse af betalingsmidler eller anden uregelmæssig aktivitet.


2.2 BrandM eller billetudbyderen kan i forbindelse med en sådan kontrol anmode køberen om yderligere oplysninger eller dokumentation med henblik på at verificere købet og køberens identitet.


2.3 Hvis en ordre efter BrandM’s vurdering er behæftet med risiko for misbrug eller er foretaget i strid med disse Betingelser, forbeholder BrandM sig retten til at tilbageholde, afvise eller annullere ordren. I sådanne tilfælde vil køberen som udgangspunkt få besked herom, og eventuelt indbetalte beløb vil blive tilbageført, medmindre andet følger af disse Betingelser eller gældende lovgivning.



3. FORTRYDELSESRET OG RETURNERING

3.1 Der gælder ingen fortrydelsesret ved køb af billetter til koncerter, festivaler og øvrige arrangementer, idet der er tale om fritidsaktiviteter, der afholdes på et bestemt tidspunkt eller inden for en bestemt periode. Billetkøb er derfor ikke omfattet af fortrydelsesretten, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2.


3.2 Købte billetter kan således ikke returneres, ombyttes eller refunderes, medmindre andet følger af disse Betingelser, de særlige vilkår for det konkrete arrangement eller ufravigelig lovgivning.



4. PROGRAMÆNDRINGER

4.1 Allerede annoncerede kunstnere kan udskiftes, aflyses eller ændres, herunder som følge af forhold, der ligger uden for BrandM’s kontrol. Ændringer i programmet giver som udgangspunkt ikke ret til refundering eller anden kompensation, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.



5. AFLYST ARRANGEMENT OG TILBAGEBETALING

5.1 Hvis et arrangement aflyses, kan BrandM vælge enten at tilbagebetale billetprisen eller, hvor det er relevant, tilbyde billetkøberen at ombytte billetten til et senere arrangement. BrandM vil i forbindelse med en aflysning informere billetkøberne om, hvordan tilbagebetaling eller ombytning gennemføres.


5.2 Ved tilbagebetaling refunderes billetprisen som udgangspunkt til det betalingsmiddel, der blev anvendt ved købet. BrandM kan dog i særlige tilfælde anmode om yderligere oplysninger for at kunne gennemføre tilbagebetalingen.


5.3 Gebyrer og andre omkostninger, der er opkrævet i forbindelse med billetkøbet, herunder eventuelle administrations- eller billetgebyrer, refunderes ikke ved aflysning, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.


6. ANNULLERING AF BILLETTER

6.1 BrandM forbeholder sig retten til at annullere en ordre, annullere eller deaktivere billetter samt begrænse eller afvise fremtidige billetkøb, hvis der konstateres eller er begrundet mistanke om misbrug. Dette kan eksempelvis være tilfældet ved svig, brug af falske eller uberettigede betalingsmidler, omgåelse af købsbegrænsninger, systematisk eller spekulativt videresalg eller anden overtrædelse af disse Betingelser.



7. FORCE MEAJURE

7.1  BrandM er ikke ansvarlig for manglende opfyldelse eller forsinket opfyldelse af sine forpligtelser, hvis dette skyldes forhold uden for BrandMs rimelige kontrol (force majeure). Force majeure omfatter blandt andet, men ikke begrænset til:

·        voldsomt vejrlig, naturkatastrofer eller andre ekstreme vejrforhold

·        brand, oversvømmelse eller andre større skader 

·        pandemi, epidemi, myndighedspåbud eller myndighedsrestriktioner

·        krig, terror, sabotage eller civile uroligheder

·        strejke, lockout eller andre omfattende arbejdsmarkedskonflikter

·        sygdom hos nøglepersoner, kunstnere eller andre væsentlige medvirkende

·        nedbrud hos kritiske leverandører eller infrastruktur

·        ophør af forsyning af el, vand eller andre nødvendige forsyninger til eventområdet


7.2 Hvis et force majeure forhold indtræder, er BrandM berettiget til helt eller delvist at udsætte, ændre eller aflyse arrangementet. BrandM er i sådanne tilfælde ikke ansvarlig for direkte eller indirekte tab, omkostninger eller andre økonomiske krav, som måtte opstå som følge af udsættelse, ændring eller hel eller delvis aflysning af arrangementet, når dette skyldes force majeure.

8. LEVERING AF BILLETTER

8.1 Når køberen har gennemført sit billetkøb, leveres billetten som udgangspunkt digitalt til den e-mailadresse, der er oplyst ved købet, eller gøres tilgængelig via køberens profil i BrandM’s eller den relevante billetudbyders app eller digitale billetsystem.


8.2 Køberen er selv ansvarlig for at sikre, at de kontakt- og profiloplysninger, der er angivet i forbindelse med købet, er korrekte, samt for at opbevare og beskytte adgangen til sin billet. BrandM er ikke ansvarlig for, at køberen ikke kan få adgang til sin billet som følge af forhold, der ligger uden for BrandM’s rimelige kontrol.

9. BILLETOVERFØRSEL OG VIDERESALG

9.1 Billetter må alene overdrages eller videresælges i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler og vilkår fastsat af billetudstederen.


9.2 Ved videresalg må billetten ikke sælges til en pris, der overstiger den oprindelige købspris (billettens pålydende værdi), medmindre andet følger af gældende lovgivning.

9.3  BrandM forbeholder sig retten til at afvise eller annullere en billetoverførsel eller et videresalg, hvis der er begrundet mistanke om misbrug, svig, svindel, lovovertrædelse eller anden overtrædelse af disse Betingelser.

9.4 Eventuel tilbagebetaling eller udbetaling i forbindelse med en billettransaktion sker alene til den person, der har foretaget det oprindelige billetkøb.

10. ADFÆRDSREGLER

10.1 Ved deltagelse i BrandM’s arrangementer skal kunden følge personalets anvisninger og overholde de til enhver tid gældende regler for adfærd og sikkerhed. Reglerne kan bl.a. omfatte bestemmelser om visitation, forbudte genstande, ID-krav, rygning og anden uønsket adfærd.

10.2 Overtrædelse af reglerne kan medføre bortvisning fra arrangementet uden ret til refundering af billetten.



11. KUNDESERVICE

11.1 Henvendelser vedrørende billetter skal rettes til den pågældende billetudbyder og behand-les i henhold til billetudbyderens til enhver tid gældende vilkår for kundeservice.

12. ANSVARSBEGRÆNSNING

12.1 Medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning, er BrandM ikke ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader, herunder driftstab, avancetab og datatab.



13. BILLETSYSTEMETS TILGÆNGELIGHED

13.1 BrandM tilstræber, at billetsystemet er tilgængeligt og fungerer stabilt, men kan ikke garan-tere uafbrudt adgang. BrandM er derfor ikke ansvarlig for midlertidige driftsforstyrrelser el-ler tekniske problemer, herunder som følge af ekstraordinær belastning af billetsystemet.

13.2 Hvis et billetkøb er dokumenteret som gennemført, vil BrandM sikre, at billetten leveres til Kunden eller, hvis nødvendigt, tilbyde en alternativ løsning.

14. PERSONOPLYSNINGER

14.1 BrandM behandler personoplysninger i forbindelse med billetkøb, administration af billet-ter og gennemførelse af de arrangementer, som BrandM arrangerer. Behandlingen sker i overensstemmelse med den til enhver tid gældende databeskyttelseslovgivning.

14.2 Oplysninger om, hvilke personoplysninger BrandM behandler, formålene med behandlin-gen, retsgrundlaget herfor samt dine rettigheder i forbindelse med behandlingen fremgår af BrandM’s til enhver tid gældende persondatapolitik.

14.3 Ved køb af billet og anvendelse af BrandM’s tjenester accepterer du, at BrandM behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatapo-litik.

14.4 Den til enhver tid gældende persondatapolitik kan findes på BrandM’s hjemmeside.

Opdateret den 7. september 2026

{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Oplev musikalsk magi

We create moments. You create memories.

{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Copyright © 2025 Brand M Live. All Rights Reserved