Thomas Helmig indtager Valdemars Slot
LIVE VALDEMARS SLOT lørdag den 1. juli 2023 er startskuddet til, at det folkekære slot igen byder alle velkommen i den smukke slotshave på Tåsinge.
Louise ”Duddi” Albinus tilføjer at det bliver en sommerdag- og aften med nogen af de allerstørste danske kunstnere, masser af sommerstemning og liv og glade dage. Det bliver helt perfekt! Det er næsten fem år siden, Thomas Helmig sidst stod derude og bankede på slotsdøren, smiler Louise ”Duddi” Albinus, men 1. juli er ventetiden forbi, og vi glæder os til gensynet.
Udover altid populære Thomas Helmig lægger også Drew Sycamore, Burhan G og Malte Ebert vejen forbi Valdemars Slot, så der er garanti for en dag med musik for gæster i alle aldre. Og masser af hits der kan synges med på.
Thomas Helmig behøver vist ikke nærmere præsentation! Stupid Man, Malaga, Gotta Get Away From You, Nu Hvor Du Har Brændt Mig Af og Midnat i Europa. Listen med hits er lang og meget syng-med-venlig.
Burhan G har 20-års jubilæum i 2023 og markerer sig gang på gang som en af landets ypperste popartister. Bagkataloget tæller blandt andet smashere som Kalder Mig Hjem, Jeg Vil Ha’ Dig For Mig Selv, Tættere På Himlen og Karma.
Drew Sycamore har taget det danske publikum med storm med sin spilleglæde og ubetingede kærlighed til musikken, og vi kan garantere, at du helt sikkert får lyst til at danse.
Malte Ebert slog igennem på den danske musikscene som Gulddreng tilbage i 2016 og er i øjeblikket aktuel med sangen Må jeg kalde Dem for Du, som han sang på Christiansborg til dronningens nylige regentjubilæum.